- Der er aldrig tidligere blevet solgt så mange økologiske varer, siger markedschef i Økologisk Landforening Henrik Hindborg til BT.
Han pointerer, at halvdelen af alle danskere køber økologiske varer hver uge.
Dette skyldes dels, at danskerne er blevet mere interesserede i sunde fødevarer og dyrevelfærd, dels, at butikkerne har fået flere økologiske varer.
Ifølge indkøbsdirektør i Dansk Supermarked Jeppe Dahl Jeppesen, er det især basisvarer som eksempelvis mælk, æg og grøntsager, der bliver solgt økologisk.